Stutteri Friis

Velkommen til Stutteri Friis. Dette er vores hjemmeside med fokus på ridning, heste og hestevæddeløb i Danmark. I denne artikel kan du læse om vores motivation bag vores hjemmeside, som vi håber, at du vil nyde at besøge i dag og i fremtiden.

Det siges, at der er omkring ca. 65.000 personer, der rider i Danmark. Derfor er der mange, der har vist interesse i heste, og lige her på siden kan du læse om ridning og hestevæddeløb. Du kan især læse om islandske heste, som vi har en stor passion for her hos Stutteri Friis, men generelt kan du komme helt tæt på al den info, som du som hesteentusiast har brug for, lige her på siden.

Som du kan læse, hedder vi Stutteri Friis, men måske mangler du forklaringen på hvad et stutteri helt præcist er. Et stutteri er betegnelsen for stedet, hvor en eller flere hesteracer bliver avlet. Ofte skal stedet have mindst ti avlshopper, for at der kan være tale om et stutteri. I andre lande som fx Frankrig og Tyskland findes der statsstutterier. Dette skal være med til at sikre, at avlsarbejdet er af høj kvalitet.

Den danske kongefamilie er blandt de kendte danske personligheder, som elsker at ride. Blandt andet red kronprinseparret på heste tæt ved Gråsten sidste sommer, da de tilbragte tid omkring Gråsten Slot.

En anden kendt personlighed, som blandt andet har tilbragt tid ved et ride stævne netop med Kronprinsesse Mary, er Agnete Kirk Thinggaard, som er en af LEGO-arvingerne, da hun er barnebarn af LEGOs grundlægger, Ole Kirk Christiansen. Thinggard er en af de bedste dressurryttere i Danmark, og hun var blandt andet med til at repræsentere Danmark ved de Olympiske Lege i Rio de Janeiro tilbage i 2016. Lige pt. ser Thinggaard frem til OL i Tokyo 2020, og du kan blandt andet læse meget mere om ridning ved OL her på siden, så du også kan blive forberedt til den store begivenhed.

Her på siden fokuserer vi som sagt på den islandske hest, som er efterkommeren af vikingernes heste. I Danmark fik vi først kendskab til den islandske hest i 1960’erne, men racen hare rødder flere end 1000 år tilbage i historien. Vikingerne tog nogle heste, der mindre om nutidens islandske heste, med til Island, og nutidens islandske heste er resultatet deraf.

Det kan godt være, at den islandske hest ikke direkte er den hest, som vikingerne tog med til Island, men alligevel anses den islandske hest stadigvæk for at være den reneste hesterace i hele verden. Det siges nemlig, at beboerne på Island ikke har importeret heste til deres ø siden 982. Dermed har de haft mulighed for at udvikle den reneste hesterace i verden. Dertil hører også, at stutterier med islandske heste kun benytter de heste, som lever op til den høje standard, der er for hestene.

Det gør de blandt andet ved primært at avle 5-gænger islænderheste, som kan mestre de fem gangarter skridt, trav, galop, tølt og pas på bedste og mest adskilte vis. Her hos Stutteri Friis kan du læse meget mere om såvel 4-gænger som 5-gænger islandske heste, og hvilke turneringer verdens måske mest venlige hest har mulighed for at konkurrere i på dansk jord.