De islandske heste kan ride i fem forskellige gangarter: skridt, trav, galop, tølt og pas. Når der er tale om stævner med islandske heste, kan du konkurrere i firgang, femgang, speedpas, pasløb P2, Tølt T2, og T1. Dette kan måske lyde som et helt fremmed sprog for dem, der ikke kender til islandske heste og deres gangarter, og derfor gennemgår vi dem i denne artikel.
De mest kendte gangarter i ridning er skridt, trav og galop. Skridt er muligvis den mest simple gangart, da der er tale om en firtaktet gangart, som hesten udfører, når den går.
Derefter har vi trav, som er en totaktet gangart, hvor hesten sætter sine diagonale benpar ned samt løfter dem på samme tid. Trav får sine fire elementer, når hesten kortvarigt svæver, inden de respektive diagonale benpar bliver sat på jorden. Det essentielle i trav er, at hestens diagonale benflytninger er lige og regelmæssige.
Galop er den hurtigste gangart for heste. Her løfter hesten alle ben på samme tid, og i et kort øjeblik har hesten ingen kontakt til underlaget. Ordet kommer af det højtyske ord gahlaufan, som betyder at løbe. Hesten kan gå i højre eller venstre galop alt afhængigt af, hvorvidt størsteparten af galopspringet lægges i højre eller venstre side.
Når de islandske heste rider pas, bevæger de to ben på parallel vis på samme tid. Det vil sige, at det ligesom trav er en totaktsgangart. Pas i langsomt tempo er ikke en udbredt gangart, men den hurtige udgave bruges ofte til hestevæddeløb over korte strækninger. Her er der tale om flyvende pas, hvor hesten kan løbe med en hastighed på ca. 40 kilometer i timen.
Islandske heste er kendt for deres helt særlige gangart tølt, som de er de eneste, der kan mestre. Her flytter hesten sine ben i samme rækkefølge som dens skridt. Først det venstre bagben, derefter det venstre forben, højre bagben og til sidst højre forben. Hastigheden når op til mellem 25 og 30 kilometer i timen.
Tølt kan genkendes på gangartens særlige staccatorytme samt ved, at hesten løfter hovedet stolt, den har en sænket ryg, og halen vibrerer i tydelige bølger. En rytter kan uden tvivl også mærke at der er tale om tølt-gangarten, da rytteren ikke oplever de rystelser, som mærkes i trav. Derfor kan ryttere sidde stille og roligt i sadlen, og derfor passer islandske heste perfekt til børn samt voksne, som skal udvikle deres selvsikkerhed i sadlen.
Der findes altså op til fem forskellige gangarter, som en islandsk hest kan mestre. Men selvom en islandsk hest kan gå tølt, så betyder det ikke nødvendigvis, at den også er god til pas. Man differentierer mellem islandske heste med termerne 4-gængere og 5-gængere.
Hvis en islandsk hest kan tølt, så kaldes de 4-gængere i og med, at de behersker de fire gangarter skridt, trav, galop og tølt. Hvis en islandsk hest kan både pas og tølt, så kaldes de for 5-gængere, da de behersker skridt, trav, galop, tølt og pas.
Avlerne tilstræber at avle islandske 5-gænger heste, som mestrer alle fem gangarter på sikker vis. Her fokuserer avlerne især på så stor adskillelse mellem gangarterne som muligt og en stræben på at undgå ”grise-pas”, som er et begreb, der dækker over blandingen mellem pas og tølt.